All positions
Enity

Sales Executive

Enity søger en ambitiøs og målrettet Sales Executive, der motiveres af at skabe forretning gennem indsigt, rådgivning og stærke kunderelationer.

Permanent
JOBBESKRIVELSE

Enity søger en ambitiøs og målrettet Sales Executive, der motiveres af at skabe forretning gennem indsigt, rådgivning og stærke kunderelationer. Rollen passer til en kommerciel profil, der trives i et komplekst B2B-marked med lange salgscykler og flere interessenter, og som arbejder struktureret og kvalitetsbevidst gennem hele salgsprocessen. Du omsætter kundens udfordringer til konkrete, værdiskabende løsninger og skaber fremdrift som en troværdig sparringspartner fra første dialog til endelig beslutning.

Enity er en førende dansk SaaS-virksomhed inden for CleanTech med speciale i intelligent, datadrevet energioptimering. Virksomheden har opbygget en stærk position på det danske marked og samarbejder med nogle af landets største ejendomsselskaber, pensionskasser og kommuner. Samtidig står Enity foran en ambitiøs vækstrejse med fokus på AI-first, produktudvikling og international ekspansion.

Som Sales Executive får du ansvar for at opbygge og kvalificere pipeline, drive salgsprocesser end-to-end og skabe vækst både hos nye og eksisterende kunder. Succes i rollen handler ikke om at “sælge et produkt”, men om at forstå kundens forretning, identificere behov og tydeliggøre værdi. Du bliver en nøglespiller i at positionere Enity i markedet i tæt samspil med organisationens kommercielle og tekniske kompetencer.

Vi ser gerne, at du har teknisk forståelse og interesse for digitale SaaS-løsninger samt evnen til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger i krydsfeltet mellem data, energi og salg. Viden om grøn energi, energioptimering og bæredygtighed er en klar fordel og styrker din evne til at udfordre kunden og kommunikere værdien af Enitys løsninger på et højt fagligt niveau.

De primære arbejds- og ansvarsområder vil være:

· At drive hele salgsprocessen end-to-end: fra opsøgende dialog og discovery til tilbud, forhandling og closing.

· At arbejde konsultativt og værdibaseret med kunderne: forstå deres forretning og udfordringer og omsætte det til konkrete løsningsforslag og værdicases.

· At opbygge og vedligeholde en stærk pipeline i et marked med lange salgsprocesser og flere interessenter.

· At arbejde struktureret med pipeline management, opfølgning, prioritering og forecast og sikre fremdrift i alle aktive salgsprocesser.

· At samarbejde tæt med organisationen for at sikre høj kvalitet i dialogen (fx omkring energi-domænet, software/API-integrationer og platformens udvikling).

· At positionere Enity tydeligt i markedet og kunne håndtere konkurrencebilledet herunder differentiere ift. etablerede aktører samt nye AI-baserede løsninger.

ØNSKEDE KOMPETENCER OG ERFARING

Den ideelle kandidat har en relevant videregående uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau. For den rette profil vægtes dokumenterede resultater og erfaring fra lignende roller dog højere end den formelle uddannelsesbaggrund.

Vi forventer, at du:

· Har erfaring med B2B-salg af komplekse løsninger (gerne software/SaaS, platforme eller integrations-/API-tunge produkter).

· Har en tydelig rådgivende salgsstil, hvor du starter i kundens behov og skaber tillid gennem indsigt, struktur og faglig tyngde.

· Har en stærk teknologisk forståelse og nysgerrighed samt evnen til at omsætte tekniske muligheder til konkrete forretningsmæssige værdier for kunderne.

· Har evne til at navigere i lange salgsprocesser og skabe fremdrift med flere stakeholders og høj kompleksitet.

· Er struktureret og har disciplin i salgsarbejdet (pipeline management, opfølgning, forecast og prioritering).

VIRKSOMHEDSBESKRIVELSE

Enity er en førende dansk CleanTech SaaS-virksomhed, der hjælper virksomheder, ejendomsejere og offentlige organisationer med at optimere energi- og ressourceforbrug gennem intelligent energistyring. Virksomhedens platform, Enity EMS, omsætter komplekse energi- og miljødata til operationelle og strategiske beslutninger, der reducerer omkostninger, understøtter bæredygtighedsmål og skaber dokumenterbare resultater.

Virksomheden er ejet af OK og har hovedkontor i Køge samt aktiviteter i Tyskland. Med mere end 25 års erfaring, en stærk position på det danske marked og en ambitiøs international vækststrategi står Enity i dag som en af de mest etablerede aktører inden for digital energistyring og energioptimering.

YDERLIGERE INFORMATION

Rapporterer til: CEO

sprog: Dansk og Engelsk

Lønpakke: Attraktiv lønpakke i henhold til kvalifikationer

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Domicil: Køge

ANSØGNING

GlobeSearch varetager rekrutteringsprocessen på vegne af Enity. Hvis du ønsker at søge denne stilling, bedes du følge processen gennem jobopslaget på vores hjemmeside.

Interested? Let's talk.

Apply directly, or reach out to a GlobeSearch consultant for a confidential conversation.